Gå til indhold

Ny kvælstofaftale er et vigtigt skridt mod bedre havmiljø og natur

Ny kvælstofaftale er et vigtigt skridt mod bedre havmiljø og natur
  • Grøn trepart
  • Biodiversitet
  • Kvælstof
  • 03. december 2025

DN glæder sig over ny politisk aftale, som markant skærper kravene til landbrugets udledning af kvælstof. Samtidig roser foreningen beslutningen om at etablere 10 nye store naturområder.

Fra 2027 får landbruget skærpede krav til, hvor meget kvælstof der må udledes fra hver enkelt bedrift.

Det er nu besluttet i en ny aftale, der følger op på Grøn Trepart-aftalen fra sidste år mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Ifølge den nye aftale skal landbruget reducere sin kvælstofudledning med 9.600 ton om året. Det sker gennem et kvotesystem, hvor hvert landbrug får en kvote for, hvor meget kvælstof den må udlede.  

- Det her er et stort og vigtigt skridt mod at få livet tilbage i vores fjorde og kyster, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

- År efter år har vi set forfærdeligt iltsvind og fedtemøg. Skal havet have en chance, må landbrugets kvælstofforurening ned. Derfor er vi glade for, at et bredt flertal nu stiller markant skærpede krav til udledningerne. 

Læs også: Forstå den grønne trepart

Arealomlægning er afgørende 

Kernen i Grøn Trepart er omlægningen af 400.000 hektar landbrugsjord til natur, skov og vådområder - finansieret gennem en grøn arealfond på 43 milliarder kroner og 10 milliarder fra Novo Nordisk Fonden. Den nye kvælstofregulering er et centralt værktøj til at få omlægningen til at ske. 

DN anbefalede i processen, at kvælstofkravene blev målrettet de mest forurenende jorde for at skabe størst incitament til at omlægge netop disse arealer. I den endelige aftale målrettes 25 procent af kvoterne de mest belastende jorde, mens de øvrige 75 procent fordeles mere jævnt. 

- Det bliver helt afgørende, at reguleringen faktisk får landmænd til at omlægge de jorde, der forurener mest, og det er der ikke skabt tilstrækkelig sikkerhed for, siger Maria Reumert Gjerding.

- Derfor er det positivt, at partierne årligt løbende vil følge udviklingen og kan stramme kravene, hvis omlægningen ikke går hurtigt nok. 

Kompensation med loft 

Aftalen indeholder desuden kompensation til landbruget for de nye krav. Langt det meste miljøregulering af andre erhverv er erstatningsfri og baseret på princippet om, at forureneren betaler, men her får landbruget kompensation for at undlade at forurene. Kompensationen trappes dog ned frem mod 2035, hvis arealomlægningen ikke går som planlagt. 

-Vi er tilfredse med, at der sættes et loft over kompensationen, hvis landbruget ikke bidrager nok til at udtage landbrugsjord til skov, natur og vådområder, siger Maria Reumert Gjerding.

- Det skaber et incitament for landbruget til at omlægge landbrugsjord. Vi håber nu, at landmænd over hele Danmark nu vil kunne se, hvordan de nye kvælstofkrav vil påvirke dem, og derfor vil træffe beslutning om, hvorvidt deres jord skal indgå i den store grønne omlægning af Danmark.  

Ros til 10 nye naturprojekter 

Aftalen afsætter samtidig 150 millioner kroner fra arealfonden til at igangsætte arbejdet med ti store, sammenhængende signaturprojekter. Pengene skal supplere midlerne i udtagningsordningerne og vil understøtte projekter, som lokale repræsentanter fra landbruget og DN sammen har forhandlet på plads i de lokale treparter. 

- Jeg er virkelig glad for, at der nu afsættes midler til at realisere de store naturprojekter, siger Maria Reumert Gjerding. - Lokale landbrugsrepræsentanter og aktive i DN har brugt enorme kræfter på at blive enige om ambitiøse projekter. Nu får de en håndsrækning til at gennemføre projekterne. 

Aftalen øger også støtten til græssende dyr i naturen. Puljen til pleje af græs- og naturarealer var i 2025 overansøgt med 65 millioner kroner, og alle projekter får nu finansiering. Ordningen justeres desuden, så der kan gives støtte til græsning i skov og med flere dyrearter samtidigt. 

- At sætte dyr ud i naturen hele året er noget af det bedste, man kan gøre for biodiversiteten, siger Maria Reumert Gjerding. - Derfor er vi glade for både flere midler og bedre muligheder i ordningen. 

Bedre for økologien

Med den nye aftale forventer DN bedre vilkår for økologer. Det skyldes, at økologer bruger mindre kvælstof end konventionelle landmænd, så fremover kan landmændene bruge økologi som virkemiddel til at leve op til deres kvælstofkvote.