- Kampgejst.

Det bliver det sidste ord fra miljøminister Maria Reumert Gjerding, før hendes sekretær forsigtigt kommer ind og meddeler, at ministeren desværre har et hasteindkaldt møde om et øjeblik.

Hvad det er, der giver den netop afgåede præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN) kampgejst, vender vi tilbage til, men først skal vi høre, hvad hun tænker om sine år i spidsen for 135.000 medlemmer og 1.500 frivillige.

-Nogle af de bedste oplevelser, jeg har haft, har været sammen med de frivillige. At være i en forening, hvor så mange superseje mennesker lægger så mange timer i at gøre en forskel for naturen, det er virkelig fedt. Jeg har oplevet et engagement og et drive, der er helt enestående, siger hun og tager en tår af sin kaffe på trods af den stegende hede under taget i den 228 år gamle Hestgardekaserne, der i dag huser Miljøministeriet.

I otte år nåede Maria Reumert Gjerding at stå i spidsen for Danmarks største grønne organisation, men det fik en brat ende den 2. juni, da SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, ud på aftenen ringede og spurgte, om hun havde lyst til at blive ny miljøminister i Danmark. Da telefonen kort tid efter ringede igen fra et ukendt nummer, og statsminister Mette Frederiksen var i den anden ende, havde hun nemlig for længst besluttet sig.

-Jeg havde en ret god idé om, hvad der lå i regeringsgrundlaget. Det vigtigste for mig var, at det var et grønt grundlag, jeg skulle organisere. Hvis det grønne fyldte en enkelt passage på side 18, så tror jeg ikke, at jeg var den rette. Så skulle man have fundet en anden, siger hun.

Som en af sine sidste gerninger som præsident havde hun da også udsendt en pressemeddelelse, der roste den nye, men endnu ikke udpegede regering.

-Det er svært at få armene ned over det her regeringsgrundlag, som på alle leder og kanter er det grønneste nogensinde. Jeg er enormt glad og lettet over, at valgkampens mange grønne løfter nu er blevet til konkret politik. Regeringen leverer på nogle af de største grønne ønsker fra danskerne og den grønne bevægelse, lød det blandt andet i pressemeddelelsen.

Det var med andre ord et regeringsgrundlag, den nu afgåede præsident kunne se sig selv i. Ikke desto mindre var den nemme beslutning svær at tage.

-Det var en beslutning med stor glæde og forventning, men også med vemod. For hold nu op, hvor har jeg haft det godt i DN. Hele det hold, både ansatte og frivillige. Det har været nogle fuldstændig fantastiske år, og jeg er så stolt over det, vi har formået at skabe sammen. De forandringer, vi har skabt. Og den organisation, jeg nu efterlader, som står utrolig stærkt. Vi har medlemsfremgang, hvilket er ret imponerende i min optik. Vi har politisk indflydelse og masser af frivillige, siger hun med et ’vi’, hun tilsyneladende ikke helt har fralagt sig endnu.

Hun fortæller, at hun for nylig faldt over en gammel strategi fra før hendes tid. Dengang var den største udfordring, at DN’s sag ikke vedkom befolkningen. Sådan er det ikke længere, påpeger Maria Reumert Gjerding, hvad forårets folketingsvalg da også vidnede om med svineproduktion, fedtemøg og rent drikkevand som nogle af de helt store dagsordner.

-Det er jo ikke kun min fortjeneste, men jeg synes, at i den tid, jeg har været i DN, er det virkelig lykkedes os at sætte naturen, drikkevandet, klimaet – altså alle de grønne dagsordner – frem i den folkelige bevidsthed, hvilket jo også har gjort det sjovere.

Tegnede dødningehoveder på mælken som barn

Mens den grønne dagsorden kun for relativt nylig blev en del af den brede befolknings bevidsthed, har den været det hos 48-årige Maria Reumert Gjerding, fra hun var barn. Som 12-årig tegnede hun ifølge ’Altinget’ dødningehoveder på mælken, hvis den ikke var økologisk, for dioxinforurening af grundvandet havde tændt en ild i hende. I 2006 blev hun cand.scient. i miljøplanlægning fra RUC, og to år senere blev hun ansat som miljøpolitisk rådgiver i Enhedslisten. Det job bestred hun indtil 2015, hvor hun blev blandt andet miljøordfører for samme parti. Hun sad i Folketinget indtil 2018, hvor hun med 134 ud af 186 delegerede stemmer blev valgt til præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Med udpegningen af Maria Reumert Gjerding har regeringen altså fået en miljøminister, der aldrig har beskæftiget sig med andet end det, man med en samlebetegnelse kalder ’det grønne’. Under overskriften ”Store forventninger” skrev ’Information’ kort efter udnævnelsen om optimismen blandt den nye ministers ’grønne venner’. ”Det er første gang, at jeg er optimistisk i hele mit politiske liv,” citerer avisen blandt andet én for at skrive. Og den slags lægger selvfølgelig et vist pres, indrømmer Maria Reumert Gjerding.

-Selvfølgelig er der et element i mig, som kortvarigt kan være bange for at skuffe. Men jeg mærker en ekstremt stor opbakning og en tillid til, at jeg i hvert fald vil gøre mit absolut bedste. Og det kan jeg garantere. Jeg kommer til at kæmpe hver eneste dag for det, jeg altid har brændt for, og det, jeg altid har troet på.

Den kortvarige frygt for at skuffe bunder i, at hun udmærket ved, hun kommer til at måtte sluge nogle kameler undervejs, og at hun i det politiske kompromis’ hellige navn ikke altid kan gøre alle tilfredse – heller ikke sig selv.

-Jeg ved ikke, om jeg er bekymret, men jeg ved godt, at der vil være ting, jeg ikke har løst, når jeg går ud af det her kontor igen. Det tager bare flere år at løse nogle af de her totalt uløste problemer, siger hun og nævner blandt andet problemerne med farlige miljøgifte i spildevandet og omstillingen til et mere skånsomt fiskeri.

-Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at nå så langt som muligt. Og jeg er ekstremt utålmodig. Så jeg skal også lige slutte fred med mig selv, siger hun og bryder ud i et selverkendelsens grin.

-Jeg må ikke blive for frustreret og ikke brænde for meget op, for det er jo en hel regering, der skal være med på de forandringer, vi skal lave, siger hun.

Hun vil bygge bro frem for at grave grøfter

Selvom det er besværligt, sætter Maria Reumert Gjerding ikke desto mindre en ære i at kunne samarbejde med alle.

Allerede i 2019 – året efter, hun var tiltrådt som præsident i DN – sad hun for bordenden sammen med den daværende formand for Landbrug & Fødevarer, da de to foreninger blev enige om udspillet ’Fælles løsninger – for natur og landbrug’, der blandt andet indebar udtagningen af 100.000 hektar landbrugsjord.

I 2021 stod hun i spidsen, da DN og Danmarks Fiskeriforening sammen indgik en aftale om fredning af 10 pct. af havet i Skagerrak, Nordsøen og Østersøen.

Det er ikke ukontroversielt sådan at samarbejde med ’den anden side’, men for Maria Reumert Gjerding er det den eneste vej frem.

-Det falder mig meget, meget naturligt. Det er det, jeg tror på. I min optik er polarisering enormt destruktivt for alt det, vi gerne vil. Hvis man kigger tilbage på min tid i DN, kan man se, det simpelthen giver legitimitet at vise, at du er i stand til at tale med andre end dig selv og de øvrige indviede, at du faktisk formår at sætte dig ud over dig selv og dine egne interesser og lytte oprigtigt og prøve at finde fælles løsninger. Og det har jeg været meget optaget af. Og så har jeg også med åbne øjne taget de hug, det har ført med sig, siger hun.

Hvor organisationer som Greenpeace eller Den Grønne Ungdomsbevægelse har kompromisløsheden og en insisteren på handling nu og her i deres dna, så mener Maria Reumert Gjerding, at DN’s opgave i høj grad er at bygge bro mellem parterne og at sikre fremdrift – som nu med den grønne trepart.

-Men det skal altså gøres på en måde, så man ikke efterlader erhvervet – landmændene og fiskerne. De skal med på rejsen, det er vigtigt.

Og netop fiskerne og landmændene er nogle af dem, Maria Reumert Gjerding forventer at komme til at snakke rigtig meget med i den kommende tid.

-Jeg mener af hele mit hjerte, at man skal udvise respekt for de mennesker, som skal ændre adfærd og begynde at producere og fiske osv. på en ny måde af hensyn til naturen. Man skal forstå, at det her er rigtige mennesker, som har gjort noget i god tro og med samfundets brede opbakning. De har ikke brudt nogen regler, siger hun og indskyder, at nogle selvfølgelig blæser på loven, men at det ikke er det generelle billede.

Fik formiddagskaffen galt i halsen 

Regeringsgrundlaget lægger op til, at især de to erhverv – fiskeriet og landbruget – kommer til at undergå meget store forandringer, og derfor mener Maria Reumert Gjerding, at hun og hendes politiske kollegaer skylder dem rent faktisk at forsøge at forstå deres virkelighed.

-Vi skal gøre os umage for, at de også har indflydelse på den omstilling, vi sætter i gang. Ikke i forhold til, om den skal ske, men hvordan den skal ske. Det er for mig en afgørende forskel, siger hun.

Det er ellers ikke alle repræsentanter for de to erhverv, der har taget lige godt imod Maria Reumert Gjerding som ny miljøminister. I en leder i det Hvide Sande-baserede medie ’Fiskerforum’ bliver det konkluderet, at ”Gjerding styrer mod en kontrolleret afvikling af det klassiske erhvervsfiskeri”. Samme toner er kommet fra flere steder i landbruget, og formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, sagde umiddelbart efter udnævnelsen, at han mente, mange af hans medlemmer havde fået ”formiddagskaffen galt i halsen, da de så det navn”. Kort efter gik landbrugsformanden desuden ud og erklærede den grønne trepart for død.

De kritiske røster om, at hun vil lukke landbruget og fiskeriet, tager hun nu roligt, fortæller hun.

-Det er jo selvfølgelig karikeret, når de siger det, og jeg ser det egentlig bare som en invitation til dialog, for det er jo ikke korrekt. Jeg vil utrolig gerne have et meget stærkt landbrug, som vi alle sammen kan være stolte af. Jeg vil rigtig gerne have et utrolig stærkt fiskeri med sunde bestande, som man kan fiske på i årtier. Det er min vision.

Og selvom kritikken er både karikeret og ukorrekt, modtager hun den med stor ydmyghed, fortæller hun.

-Hvis de er bekymrede, så er min opgave ikke at blive provokeret. Det er at lytte til, hvad de siger.

Ud over udnævnelsen af en grøn forkæmper som Maria Reumert Gjerding som miljøminister vækker det også bekymring i de to erhverv, at de ikke længere har deres egne ministerier. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er blevet sløjfet, og dermed har landbruget for første gang i 130 år ikke sit eget ministerium. Det er i stedet blevet spredt over fem ministerier med størstedelen i Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, der er nyt mens fiskeriet nu ligger i Miljøministeriet.

Men selvom landbruget altså ikke hører direkte under Maria Reumert Gjerdings ressortområde, vil der være mange overlap, og hendes første forhandling som miljøminister handler om et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder.

Og skal man se positivt på det, så er hun og landbrugets repræsentanter kommet tæt på hinanden i løbet af de sidste otte år, påpeger hun.

-De kender mig, og de ved godt, at jeg er en person, der faktisk inddrager og er oprigtigt nysgerrig på andre perspektiver end mit eget. Jeg oplever selvfølgelig en frustration over, at der ikke længere er et landbrugsministerium, og også en bekymring for mange af de elementer, der er i regeringsgrundlaget, der jo grundlæggende vil forandre mange ting i landbruget. Jeg synes, jeg har en vigtig opgave i at bevise over for dem, at jeg stadig mener det, når jeg siger, at dialog og inddragelse er vigtige værdier for mig – også i min nye rolle.

Også selvom det betyder, at forandringerne ikke sker så hurtigt, som den utålmodige minister gerne så.

-Jeg går gerne en omvej, hvis det kan betyde, at de så bedre kan se sig i de forandringer, der sker.

Når man som minister kommer oppefra og kræver forandringer, kan man ikke undgå modstand, mener Maria Reumert Gjerding, men hun håber, at hun med sin dialogsøgende tilgang kan holde protesterne på et minimum.

-Der er ingen, der har gavn af, at folk føler sig så pressede, at de ikke ser nogen anden udvej end at lave demonstrationer og hælde kartofler ud på Storebæltsbroen. Men jeg oplever egentlig også rigtig mange landmænd, der bare gerne vil lyttes til og have mulighed for at give deres besyv med. Polarisering og gule veste er i min optik en kæmpe risiko for den grønne omstilling. Det skal vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå.

Det giver mig kampgejst 

På trods af den noget kølige modtagelse fra dele af samfundet går Maria Reumert Gjerding til arbejdet med at genskabe miljøet til lands og til vands med stor optimisme og ildhu. Et ”åbent vindue” kalder hun det øjeblik, vi er i netop nu.

-Jeg mærker en samlet regering, der vil det her. Jeg mærker en statsminister, der vil det her. Der er masser af ting, vi også kommer til at diskutere, men jeg mærker en bred opbakning til, at det her skal ske. Der skal ske forandringer på havet, der skal ske forandringer med landbruget. Jeg ved, at jeg kommer til at være frustreret mange gange undervejs i den her proces. Men jeg tror virkelig også på det. Jeg tror virkelig, virkelig, virkelig på, at vi kan rykke meget, siger hun.

Og så er vi tilbage ved, hvad det er, der giver Maria Reumert Gjerding den kampgejst, der driver hende gennem lange dage med væg-tilvæg-møder, forhandlinger og interviews. Nemlig den enestående mulighed, hun som minister har for igennem forhandlinger og kompromiser at skabe blivende forandringer.

-I DN kan man fokusere på de rigtige løsninger, og som præsident kunne jeg altid sige, at det er et politisk problem at finde pengene. Det kan man jo ikke, når man sidder i en regering. Der er mange hensyn og mange, der skal bruge penge til regeringens samlede ambitioner. Det er sværere, men jeg trives helt vildt, og jeg synes, det er utrolig sjovt. Det er også bøvlet og besværligt, men det giver mig egentlig bare mere kampgejst.

Og her er det så, sekretæren kommer for at hente ministeren, der skal videre til et hasteindkaldt møde om naturnationalparkerne. Hvor langt Maria Reumert Gjerding kan nå på de tre eller fire år, hun i første omgang kan forvente at beholde kontoret i den gamle kaserne, ved hun ikke, men hun lover at gøre alt, hvad der står i hendes magt. Og som minister er det trods alt ikke så lidt.

Skrevet af Rikke Bolander, foto af Jonas Bie