Spredte kampesten tilbyder skjulesteder for insekter, padder og andre dyr. Får og kvæg sørger for, at græsset holdes nede. Og fra en udkigspost er det muligt at nyde kigget til den lokale mose.

Vi befinder os i Vedde Solcellepark nord for Sorø midt på Sjælland. Rækkevis af solceller slanger sig hen over det kuperede areal, hvor der tidligere blev drevet landbrug. Her produceres energi svarende til 28.000 husstandes årlige forbrug. Rundt om og ved siden af anlægget er ny og varieret natur på vej. Da DN Sorø ved projektets start rakte ud til Sorø Kommune og Better Energy, der står bag projektet, var der nemlig straks lydhørhed.

-I første omgang ville vi lufte vores betænkeligheder i forhold til placeringen. Men det viste sig, at den placering, de havde fundet, levede op til alle vores kriterier, så vi gav udtryk for vores ønsker for natur og biodiversitet. Nogle af tingene havde de allerede selv overvejet, siger formand for DN Sorø, Niels Hilker.

Han fortæller, at et af Danmarks Naturfredningsforenings ønsker var at få hjemmehørende arter plantet i randen, så de kunne skjule solcelleanlægget. Herudover en faunapassage og et areal, der skulle lægges ud til urørt natur. I alt endte 20 pct. af arealet med at blive lagt ud til natur.

-Det er jord, der engang bare var kedelig landbrugsjord, og hvor der er gjort meget for at tilgodese lokalbefolkningen med stier og udsigtsplatform, og hvor der samtidig er gode forhold for dyr og planter, fortæller Niels Hilker. Han kalder samarbejdet eksemplarisk og peger på, at det, at der var en biolog tilknyttet Better Energy, helt sikkert var med til at fremme dialogen.

På Sprogø har dyrene fået et andet liv

Ligesom Better Energy har virksomheden Sund & Bælt gennem mange år taget ansvar for at kompensere for det aftryk, de uundgåeligt efterlader i landskabet, når de etablerer forbindelser som Storebæltsforbindelsen eller den kommende Femern Bælt-forbindelse.

Da Sprogø for snart 30 år siden blev gjort til knudepunkt for Storebæltsforbindelsen, iværksatte man en række pleje- og naturtiltag, der skulle komme fuglelivet og den truede grønbrogede tudse, der holdt til på øen, til gode. For nylig viste en optælling, at antallet af edderfugle på Sprogø er fordoblet. Og bestanden af den grønbrogede tudse er robust.

-Hvis ikke Storebæltsbroen var blevet anlagt, havde dyrelivet nok set anderledes ud i området. Til gengæld har vi skabt plads til ny natur, hvor der i dag yngler mere end 30 forskellige fugle. Vi er godt klar over, at vi ikke kan genskabe naturen præcis, som den var, men vi gør alt, hvad vi kan for at minimere påvirkningen fra vores projekter, siger Ditte Marie Hjort, der er geograf og seniorprojektleder hos Sund & Bælt. Hun fremhæver, at Sund & Bælt både har ansvar for at udvikle, anlægge og drifte deres projekter.

-Det betyder, at vores arbejde med naturen ikke stopper, når vi er færdige med at bygge en bro eller en tunnel. Vi evaluerer og tilpasser løbende. Vi afprøver forskellige former for naturpleje og iværksætter nye tiltag, hvis der er behov for det, siger hun.

At der skal biologer og andre natureksperter med, fra et projekt er på tegnebrættet, er en af hovedanbefalingerne i en rapport fra arkitekt- og ingeniørrådgivervirksomheden Sweco, der har undersøgt, hvordan styrkelse af natur og biodiversitet kan gå hånd i hånd med store anlægsprojekter.

-Hvis biologer og hensynet til natur og biodiversitet kommer med i de helt indledende faser, kan vi se, at naturtabet bliver reduceret. Det sker nogle steder, men flere steder bliver natur og biodiversitet tænkt ind alt for sent, og så bliver løsningerne ikke optimale, siger Rasmus Fuglsang Frederiksen, der er chef for natur hos Sweco, og som har været med til at udarbejde rapporten ’Biodiversity in Practice: From Loss to Gain’.

Han peger på, at Danmark står over for milliardstore investeringer i infrastruktur, energiudbygning, klimatilpasning og andre store anlægsprojekter de kommende år, og at der dermed er en historisk mulighed for at lave et paradigmeskifte.

Vi skal tænke større, når vi giver naturen plads

Ud over at invitere biologerne med ombord langt tidligere, skal vi ændre den måde, vi indtænker naturen ved store anlægsprojekter på. Er der tale om et solcelleanlæg, handler det blandt andet om at hæve blikket og kigge ud over dyrkningsfladerne.

-Det er selvfølgelig fint, hvis man spreder blomsterfrø eller lægger stendynger på dyrkningsfladen, men det flytter ikke for alvor noget. Hvad nu, hvis man også erhvervede den lille gamle løvskov, moseområdet eller ådalen, der også er en del af landbrugsejendommen, og igangsatte en naturgenopretning eller måske endda fik tinglyst, at her skal der for altid være urørt skov? Så vil man gøre en reel forskel i forhold til biodiversiteten, siger Rasmus Fuglsang Frederiksen.

Det er Bo Håkansson, der er biolog og seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, enig i. Men det er, som Sweco også peger på, afgørende, at det er eksperter, der træffer beslutninger om, hvilken natur man skal investere i.

-Det er vigtigt, at man ikke bare køber en skov eller andre arealer, der tilfældigvis er til salg. Det skal være arealer, der kan medvirke til at skabe øget sammenhæng i naturen, siger han og peger på, at det såkaldte ’afværgehierarki’ er noget af det allervigtigste at have for øje, hvis man vil tage hensyn til natur og biodiversitet, når man laver anlægsprojekter.

-Det betyder, at man skal gøre, hvad man kan for, at det givne projekt har nul indvirkning på den lokale naturkvalitet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal man gøre alt for at minimere skaderne og kompensere på stedet. Og kan man ikke det, så kan man kigge på at kompensere et andet sted. Og her er det sjældent en løsning at erstatte en til en, siger han og uddyber:

-Hvis der f.eks. er røget en mose og et vandhul, fordi man har bygget en ny vej, så er det ikke godt nok at skabe en ny mose og et nyt vandhul et andet tilfældigt sted. Man er nødt til at forholde sig til, at det ofte er et stort sammenhængende naturområde, man har splittet op, siger han og peger på, at fragmenteringen af vores sammenhængende naturområder er en af de største trusler mod biodiversiteten, fordi det gør det svært for dyr og planter at overleve, sprede sig og tilpasse sig ændringerne.

I 2022 lavede Det Europæiske Miljøagentur den seneste opgørelse over, hvor stor fragmenteringen af naturen er i de forskellige EU-lande. Danmark var nummer 9 ud af 27. Og altså blandt de mest fragmenterede lande i Europa.

Vi er for dårlige til at sætte pris på naturen

En af udfordringerne i forhold til at etablere faunapassager på de gamle såvel som nye veje er, ifølge Christina Stenbeeck, at det er dyrt. Og samtidig mangler der nuanceret viden om behovet for passager.

-Hvor store passager har de forskellige dyr brug for for at kunne passere? Så længe vi ikke ved nok om det, er vi nødt til at pege på de mest optimale løsninger – og de er kostbare, siger hun og fremhæver endnu en problematik, nemlig at vi ikke er gode nok til at sætte økonomi på naturen.

-Det kunne være virkelig nyttigt, hvis man kunne værdisætte tab og forbedringer for flora og fauna i forbindelse med anlægsprojekter. Hvis man havde en metode, hvor man kunne synliggøre og tilstræbe en nulsumsløsning for naturen, ville det være en stor hjælp i forhold til at lave bæredygtige vejprojekter, siger hun.

Også Bo Håkansson fremhæver det manglende fokus på de økonomiske gevinster som en af barriererne for at få lavet de rette tiltag.

-Mens vi er hurtige til at sætte tal på, hvad det betyder i kroner og øre, at folk sparer tid, når vi laver en ny motorvej, er vi det ikke, når det handler om naturen. Og det er for mig at se det, der gør, at man ikke får lagt fundamentet for at kunne lave de rette afværge- og kompenserende foranstaltninger. Med motorveje vil det typisk betyde, at man forsøger at lægge dem på en måde, hvor man undgår fragmentering, siger han og peger på, at den manglende økonomiske værdisætning også betyder, at planlagte naturtiltag forsvinder ud af projekter, når man er presset på penge.

Erfaringer fra Storebælt skal gavne naturen ved Femern

Tilbage på Sprogø bad man for et par år siden en ekspertgruppe om forslag til, hvordan man kan forbedre dyre- og plantelivet på øen og i det marine område omkring. Hvad skulle man gøre anderledes, hvis det var i dag, man skulle anlægge Storebæltsforbindelsen? Det har ført til, at Sund & Bælt har etableret en ø i en sø på Sprogø, som skal skabe bedre betingelser for fuglelivet.

De har også lavet nogle ekstra vandhuller og nogle faunapassager, der skal hjælpe edderfugleunger sikkert fra land til vand.

For Sund & Bælt er det vigtigt hele tiden at lære, fortæller Ditte Marie Hjort.

-Dengang Ny Sprogø blev anlagt, skulle det være grønt, så det så smukt ud, når man kørte over. Ved Femern Bælt-forbindelsen griber vi det anderledes an. F.eks. har vi lige overtaget nogle nye landanlæg. Frem for at få tilført næringsstoffer får området mulighed for at udvikle sig naturligt, siger hun og forklarer, at det vil tage længere tid, før det står grønt. Til gengæld vil de arter, der spirer frem, være indvandret naturligt og tilpasset forholdene.

Ved Femern Bælt-forbindelsen har Sund & Bælt desuden lagt vægt på at tage land ud i tilknytning til de eksisterende naturområder, så der ikke skabes isolerede levesteder.

-Ambitionen er, at erstatningsnaturen skal udvikle sig til beskyttet paragraf 3-natur. Og der er pålagt servitutter på al erstatningsnaturen, så områderne for evigt vil være natur. Udfordringen med naturen er, at man aldrig helt ved, hvordan den udvikler sig og i hvilken hastighed. Det er også derfor, at vi overvåger vores indsatser så tæt og tålmodigt, siger hun.

Og netop den pointe fremhæver også Sweco.

-Biodiversitet er kompleks, og ingen enkelt model passer til alle, siger Rasmus Fuglsang Frederiksen.

Skrevet af Eva Frydensberg Holm, foto af Isak Hoffmeyer